Til sommer går politikerne i gang med at drøfte fremtidens beredskab.  Det har længe ligget og ulmet både i forskellige myndigheder og hos politikerne, hvad Danmark egentlig skal gøre -og kan gøre, for at sikre sig bedst muligt mod kriser og katastrofer. Her både de menneskeskabte og de mange, som naturen efterhånden byder på.

I Danmark er en række aktører inde over, når man taler sikkerhed og beredskab, og selvom disse aktører for de flestes vedkommende har et meget tæt og koncentreret samarbejde, så giver det alligevel visse udfordringer, når det gælder i praksis.

Onsdag eftermiddag blev der holdt en åben høring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor det forsvarspolitiske udvalg havde indbudt en række af disse aktører til at deltage. Emnet var det danske beredskab, og på denne måde ’skød’ politikerne nærmest debatten i gang.

For i en tid hvor større og flere naturkatastrofer, bl.a. med storme og oversvømmelser, trusler udefra i form af forsøg på at ødelægge vigtig infrastruktur og sabotere strømforsyninger etc. bliver mere og mere en del af vores hverdag og fremtid, så er det vigtigere end nogensinde med et effektivt og omfattende beredskab.

Forskellige ministerier

Allerede i regeringsgrundlaget lagde politikerne kimen til at få styrket beredskabet og sikret en større prioritering af samfundsberedskabet, bl.a. krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed. Oftere og oftere hører man også nævnt, at der måske skal oprettes et særligt beredskabsministerium. For som det er i dag hører aktørerne inden for ’beredskabet’ til flere forskellige ministerier og myndigheder. F.eks. hører Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet. Politiet hører under justitsministeriet. Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab er kommunale, og der er også et stort særligt beredskab, der hører under sundhedsstyrelsen, der igen hører under Indenrigs -og Sundhedsministeriet.

Oveni dette kommer en række styrelser og kontorer, der også impliceres hvis f.eks. strømforsyninger svigter, vand bliver forurenet, gader og veje bliver ikke passér-bare etc.

Så det er en bunke af aktører, der skal involveres og samarbejde på alle planer som situationen er nu.

Ved høringen deltog en række af forsvarsudvalgets medlemmer, men også repræsentanter fra flere af de involverede parter, f.eks. direktørerne fra Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og Hovedstadens Beredskab, men også specialister og forskere fra bl.a. Forsvarsakademiet og Zilmerrapporten (Sikkerhedspolitisk analyserapport).

Ny analyse

Deltagerne kunne hver fra deres ’stol’ fortælle om udfordringer og muligheder, men også om begrænsninger og bekymringer, og efterfølgende var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål, en mulighed politikerne i rigt mål benyttede sig af.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen var også med til en del af høringen, og han fortalte, at regeringen er i gang med at analysere, om et selvstændigt beredskabsministerie vil være den bedste løsning.

— Der kan være ting, der taler for – blandt andet at man så har én, der koordinerer på tværs af en lang række forskellige myndigheder på tværs af ministerområder. Men der kan også være ting, der taler imod, for eksempel om ministeren bliver stærk nok til at slå igennem i forhold til alle de ting, der skal besluttes, forklarede han.

Et nyt ministerie er også en mulighed flere partier taler varmt for. Bl.a. De Radikale, SF, og Liberal Alliance.

På høringen diskuterede man også den information eller mangel på samme, som danskerne har fået i forbindelse med de stadig stigende trusler f.eks. i forbindelse med cyberangreb og den generelle usikkerhed, der er i forbindelse med krigen østpå. Her var der flere, der nævnte de initiativer de andre nordiske lande har gjort i den sammenhæng, bl.a. ved direkte at advare deres befolkninger, både via medierne og omdelte brochurer.

Taler med svenskerne

Forsvarsministeren havde ingen umiddelbare planer om at gøre det samme i Danmark, men han påpegede, at han snart har et møde med sin svenske kollega, og her vil drøfte erfaringer svenskerne har gjort sig på området, og derefter tage stilling til om noget tilsvarende skal ske i Danmark.

Det var ikke kun naturkatastrofer og krigsrelaterede cybertrusler, der var på programmet ved høringen. Behovet for mere mandskab og godt materiel blev også løftet, og her blev uddannelsen og ansættelsesforhold for de enkelte grupper også nævnt. Kimen her var at man i dag har et beredskab, der i bund og grund stadig er opbygget i tidligere tider, og nu skal udvikles og opbygges til en anden virkelighed, med de ressourcer og behov dét kræver, og at man først nu skal til at skabe og etablere det beredskab.

Derfor er beredskabet i dag udfordret. Flere af oplægsholderne skjulte da heller ikke deres bekymringer om, hvorvidt de i dag råder over den kapacitet, der skal til hvis den store alarm går.

Men ét var alle tre direktører fra de tre største beredskaber enige om; de har et ultra dedikeret og engageret ’mandskab’ (m/k) der vil gøre alt for at hjælpe i nødsituationer. Men de skal også have de ressourcer, det kræver for at kunne udføre deres arbejde. Og det er her, politikerne skal være med til at skabe ’fremtidens beredskab’.

Den politiske debat er nu skudt i gang.