NATO – fire bogstaver, der efterhånden nok er nogle af de bedst kendte både nationalt og internationalt, og har fået en stadig større plads også i danskernes bevidsthed. Ikke mindst efter Ruslands angreb på Ukraine, hvor to europæiske lande pludselig var i krig, og vel at mærke i en krig, der skabte voldsom bekymring i nabolandene, for hvornår var deres selvstændighed og sikkerhed i spil?
Her kom tilhørsforholdet til NATO pludselig til at få en meget virkelig og realistisk betydning. For ganske vist er de to krigsførende lande ikke medlem af denne alliance, men det er størstedelen af det øvrige Europa. Og her fik ’musketér-eden’, traktatens artikel 5 nu en relevant og særlig betydning.
Den artikel, der understreger, at alliancens medlemmer forpligter sig til at hjælpe hinanden, hvis et af medlemslandene angribes.
Medlemslandene forpligter sig også til en økonomisk støtte af fællesskabet. En forpligtelse, der hidtil har været taget ’lempeligt’ af de fleste medlemmer, men som også efter krigsudbruddet i Øst pludselig er blevet revideret af de fleste. Også Danmark, der nu har lovet at følge kravene om 2 % af Bnp -og gerne mere til det militære fællesskab.
Krigen har også øget medlemsskaren, og to lande, der ellers hidtil har holdt sig på god afstand af NATO af flere forskellige grunde, fik pludselig travlt med at se fordelene i fællesskabet, og er nu slutteligt blevet reelle medlemmer, nemlig Finland og Sverige.
I dag tæller alliancen 32 medlemslande. Men da NATO blev etableret i kølvandet af 2. verdenskrig, nemlig i 1949, var der 12 medlemslande. Heriblandt Danmark. NATO er en forkortelse af den ’Nordatlantiske traktat’, North Atlantic Treaty Organization, og alliancens ’grundlæggere’ blev Storbritannien, USA og Frankrig. Da sidstnævnte land udtaler alliancens fulde navn lidt anderledes, nemlig Organisation du traité de l’Atlantique nord, blev forkortelsen hos dem også lidt anderledes, og derfor kan man stadig se deres forkortelse; OTAN på alle NATOs officielle mærker, flag etc.
I årene efter 1949 kom så flere lande til, og i 2004 endda flere af de tidligere Warszava-pagt lande (oprindeligt det østeuropæiske modsvar til NATO).
NATO er først og fremmest etableret for at sikre medlemslandenes militære sikkerhed. Gennem årene har medlemslandene derfor afholdt mange forskellige mindre -og især større øvelser, fælles træning men også fælles indsatser, bl.a. i Afghanistan og Kosovo.
I øjeblikket kører en af de allerstørste øvelser, STEADFAST DEFENDER, helt frem til maj måned, med en række mindre øvelser indlagt undervejs og med deltagelse af cirka 90.000 soldater.
4. april 2024 er det 75 år siden, at NATO-traktaten blev etableret officielt, og det fandt sted i Washington DC i USA. Danmarks daværende udenrigsminister underskrev på Danmarks vegne. Især under ’den kolde krig’ blev alliancen udfordret, og selvom det daværende Sovjetunionen faktisk på et tidspunkt søgte om optagelse -og fik nej, var NATOs forsvar hele tiden rettet mod de europæiske østlande indtil ’murens fald’ i 1989 og opløsningen af Sovjetunionen og Warszavapagt-unionen ændrede verdensbilledet.
I Danmark markeres NATOs 75 års fødselsdag ved en parade på Kastellet i København her til formiddag, arrangeret af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten. Der vil blive lagt kranse og holdt taler. Desuden uddeles der en særlig jubilæums-mindemedalje til veteraner, der har deltaget i mindst én NATO mission.
Der vil også blive uddelt den såkaldte Nordiske Medalje. Desuden deltager Den Kgl. Livgarde med en æreskommando.
Vil man vide mere om NATO/OTAN kan man læse på hjemmesiden: Hvad er NATO?
