De sociale medier sprudler med meninger, synspunkter, kommentarer og udgydelser. For danskerne er ikke blege for at bruge deres grundlovssikrede ret til at ytre sig. Der er dog lovmæssige begrænsninger. Man må hverken krænke eller være injurierende. Men med disse begrænsninger in mente, vil man alligevel sagtens frit og utvungent kunne give sine egne meninger til kende -også på de sociale medier, uden at risikere hverken bål eller brand.
Det troede også en af CS’s medlemmer, lad os kalde ham Niels, da han på sin egen facebookprofil i frustration over endnu en kollegas sygemelding i foråret 2021 skrev;
’Tre ud af tre… som man siger. Så lykkedes det den samme chef på tre år at få tre medarbejdere til at gå ned med stress’.
I starten af oktober modtog han så en skrivelse fra en af forsvarets myndigheder, X, hvor de sort på hvidt gav ham en tjenstlig advarsel, med den begrundelse, at ’du har udvist en uhensigtsmæssig adfærd over for din chef og arbejdsplads på det sociale medie Facebook.’
Yderligere skrev de, at de havde en forventning om at Niels straks stoppede ’den adfærd’ ellers kunne det have ansættelsesretlige konsekvenser for Niels’ ansættelsesforhold.
Intet injurierende
Advarslen var således tydelig nok. Rystet over denne klare udmelding, kontaktede Niels så sin fagforening, CS, hvor advokat Mette Lind-Hansen straks overtog sagen. Ytringsfriheden og retten til at sige sin mening er netop noget af det CS altid har kæmpet stærkt for, og Mette Lind-Hansen kunne da også hurtigt konstatere, at der hverken var tale om en krænkende eller injurierende ’udtalelse’ til det populære sociale medie, men at der kort og godt var tale om en personlig meningstilkendegivelse.
-Vores medlem har ytringsfrihed og han må skrive, hvad han vil på Facebook og andre steder, så længe indholdet ikke er injurierende eller krænkende. Opslaget handler udelukkende om vores medlems egen oplevelse af nogle specifikke hændelser, og han nævner heller ikke chefen ved navn, konstaterer Mette Lind-Hansen.
Advokaten henviser i sin henvendelse til Forsvarets myndighed X som svar på deres advarselsbrev, både til Medarbejder -og Kompetencestyrelsens Personale administrative vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed og andre mere slagkraftige myndigheders ditto.
-Såvel grundloven som Folketingets Ombudsmand og i øvrigt også den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 sikrer netop vores ret til selv at ytre os, og hvis X giver Niels en advarsel, så er det en direkte overtrædelse af alle disse bestemmelser, fastslår Mette Lind-Hansen.
Afgørelse fra ministeriet
I begyndelsen af juni fik Niels og CS så et endeligt svar fra Forsvarsministeriet, der har taget sig af den klage, som CS på vegne af Niels efterfølgende sendte i forbindelse med sagen. Her fik Niels -og CS så medhold.
Forsvarsministeriet fandt ikke at Niels’s udtalelser havde en sådan karakter, at de overskred grænserne for ytringsfriheden. Ministeriet mente heller ikke, at udtalelsen havde en så grov form, at det kunne forsvare en advarsel med trussel om ansættelsesmæssige konsekvenser.
X blev hermed bedt om at trække advarslen tilbage. En afgørelse der glædede en bekymret Niels, og var fuldt ud rimelig jf. CS advokat.
Når det så er sagt, er ikke mindst de sociale medier et aldrig hvilende fænomen, der kan bringe mange følelser i kog og er så let til at viderebringe en hurtig reaktion. Man kommer let til at slippe et billede eller en tekst ud i cyberspace, hurtigere end man egentlig har overvejet en konsekvens.
-Det er indiskutabelt at vi alle har ret til at ytre os. Men det gør jo heller ikke noget, at vi lige tænker os om, når vi ytrer os. Følger vi de meget enkle og klare regler, netop med ikke at krænke andre eller komme med injurierende ytringer, så har vi altså megen frihed til at udtale os, understreger Mette Lind-Hansen.
Det gælder også i Forsvaret. Skulle nogen være i tvivl, så har vi altså både Folketingets Ombudsmand, den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og ikke mindst vores Grundlov til at sikre vores ytringsfrihed. I sidstnævnte kan man finde vores ytringsfrihed under paragraf 77.
Pga ønsket om anonymitet er Niels ikke personens rigtige navn, men CS Bladet er bekendt med det rigtige navn. Ligeledes er myndighedens navn os bekendt, men i artiklen benævnt X.
