Dokumentation er afgørende, når CS løfter medlemmernes arbejdsskadesager over for myndighederne. CS’ advokat, Mette Lind Hansen, fortæller her hvorfor.

Af Anders Højer Rømeling

Hvad end det er kampsoldaten på mission, minedykkeren under havets overflade eller mekanikeren på værkstedet, så arbejder Forsvarets medarbejdere med en stor risiko for arbejdsskader.

Hvert år behandler CS et sted mellem 100 og 150 psykiske og fysiske arbejdsskadesager på vegne af medlemmerne. Mange af sagerne ender med en afgørelse til medlemmernes fordel, men andre gør desværre ikke.

Overvægt af psykiske sager

Derfor vil advokat i CS, Mette Lind-Hansen, gerne gøre medlemmerne klogere på, hvad man skal være opmærksom på, hvis man står med en arbejdsskade:

–  Vi får flest henvendelser om psykiske arbejdsskader, hvor et medlem for eksempel har nogle voldsomme oplevelser med sig i bagagen fra en udsendelse, og som kan vise sig som tegn på PTSD.

– Som advokat er de psykiske sager nemmere at løfte, fordi smerterne ofte kan føres direkte tilbage til en udsendelse eller en særlig hændelse, som der findes dokumentation for. Til gengæld er det ofte også de psykiske sager, hvor vores medlemmer har det rigtig svært.

Mette Lind-Hansen har siden 2016 håndteret hundredvis af psykiske og fysiske arbejdsskadesager i CS, og endda sager, hvor smerterne i kroppen udsprang af smerter i sindet:

– Jeg har oplevet mange gange, at medlemmer kommer til CS med en fysisk skade i skulderen eller benet, og som de ikke kan få lindring for. Men når jeg selv eller en læge spørger ind til smerterne, viser det sig, at medlemmet faktisk ofte har PTSD. Den uro, de har i hovedet, kommer ud fysisk.

– Nogle af vores medlemmer har svært ved at anerkende, at de ikke har det godt psykisk. Det har vi forståelse for i CS, men det er vigtigt, at de kontakter os og får den nødvendige støtte og rådgivning. Jeg kan ikke sige det nok gange; husk altid at kontakte os og gå til lægen, hvis du har ondt i kroppen eller sindet.

Nogle sager er svære at løfte

Størstedelen af arbejdsskadesagerne, som CS kører, falder ud til medlemmernes fordel. Men der er også sager, som ikke gør, fortæller hun:

– Hvis der ikke kan påvises en årsagssammenhæng fra det tidspunkt, skaden måtte være sket, til medlemmet henvender sig til CS, så kan vi have svært ved at løfte sagen. Desværre har vi medlemmer, hvis psykiske skader ikke dukker op før 10 efter en udsendelse, nærmest som et lyn fra en klar himmel. Har man i den mellemliggende periode slet ikke været til lægen på grund af flashbacks, søvnbesvær eller andre symptomer på PTSD, så kan det være svært at løfte sagen.

– Der er mange medlemmer, vi ikke kan hjælpe, selvom vi gerne vil. Det gælder også de fysiske arbejdsskadesager, hvor det kan være svært at påvise, om smerterne skyldes en decideret arbejdsskade, hårdt slid gennem flere år eller en skade uden for arbejdspladsen.

Når nogle medlemmer får afslag på erstatning, vil de køre en sag mod Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES), som er den instans, der træffer afgørelse om arbejdsskader. Men disse retssager kaster sjældent noget af sig, fortæller Mette Lind-Hansen:

– Det er dybest set op til medlemmet selv, men hvis der efter min faglige vurdering ikke er en sag, der kan løftes, anbefaler jeg, at man lader være. Det gælder også, hvis man vil anke. Der er jo den risiko, at en anket afgørelse kan falde dårligere ud end den oprindelige afgørelse.

Hav styr på din dokumentation

Tommelfingerreglen er, at jo mere dokumentation, man som medlem kan lægge på bordet i forbindelse med sin sag, desto større er chancen for at få anerkendt sin sag og modtage erstatning, fortæller Mette Lind-Hansen:

– Det enkelte medlem skal selv sørge for, at der ligger en dokumentation, CS kan løfte. Det kan være dokumentation for, at man har været hos sin læge, fysioterapeut eller anden form for behandling eller rådgivning i forbindelse med sine fysiske og psykiske smerter.

– Hvis man som medlem kan kortlægge sin sag med alle de papirer, mails og breve, man har modtaget i sin sag fra alle relevante instanser, så kan vi i CS bedre påvise en sammenhæng, der er fuldt opdateret. Hvis ikke myndighederne har de seneste dokumenter i ens sag, træffer de afgørelsen ud fra det, de har til rådighed. Husk derfor løbende at indsende nye oplysninger og udviklinger i din sag til myndighederne.

Enkelte forsøger at snyde systemet

Desværre oplever CS også, at enkelte forsøger at snyde sig til en erstatning ved at opdigte eller overdrive en lidelse:

– Enkelte prøver bevidst at snyde systemet. Måske de har hørt om en kollega, der har fået mange penge i erstatning for et dårligt knæ eller en dårlig arm, og så bliver de meget plæderende for, at de også har en skade.

– Det viser sig dog hurtigt, hvis det ikke passer, for de har ingen lægelig dokumentation på deres påståede skader, og deres forklaringer hænger ikke sammen. Alligevel kan de blive rigtig sure på os, fordi vi ikke kan hjælpe. Men man kan ikke snyde systemet, og man bør heller ikke gøre forsøget.