Arkivfoto FSV: Per Pugholm Olsen

Ny chef hos FMI

Nu er der sat navn på den nye chef for Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, FMI. Fra 1. juni bliver det generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der sætter sig i chefstolen.

Den hidtidige chef Kim Jesper Jørgensen forlader dog ikke helt FMI. Han bliver nemlig materieldirektør i FMI, og vil få ansvar for ministerområdets samarbejde med erhvervslivet og universiteterne samt det internationale materiel- og industrisamarbejde i bl.a. EU, NATO og nordisk regi (NORDEFCO). Han vil desuden have ansvaret for arbejdet med donationer til Ukraine.

Per Pugholm Olsen var i øvrigt chef den gang FMI hed Forsvarsministeriets Materieltjeneste, FMT i 2011-14. Han kommer fra en stilling som chef for Kampflyprogrammet, og har tidligere været koncernstyringsdirektør i departementet.

Også andre ’gamle’ kendinge vender tilbage til Forsvarsministeriets område. Nemlig Poul Taankvist, der kommer fra en stilling i Vurderingsstyrelsen men tidligere har arbejdet i Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Han bliver ny koncerndirektør i departementet, og får ansvaret for den overordnede og tværgående styring og prioritering af Forsvarsministeriets økonomiske og materielle ressourcer.

(Kilde: FMN)

Andre nyheder

Nyheder

Her er dit nye nyhedsbrev

I CS vil vi levere bedre og mere relevant kommunikation til jer medlemmer. Derfor bliver kommunikationen nu digital, og I får et helt nyt nyhedsbrev,

Læs mere »
Nyheder

Hvorfor stiger dit kontingent i 2025?

Tryg Forsikring hæver prisen for medlemsforsikringen. Det betyder, at dit kontingent stiger i 2025. Hvad sker der: Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS, forklarer: Hvad

Læs mere »
Søg