Afdelinger og Investeringsprofiler

Alle nye konti oprettes automatisk i den investeringsprofil, der svarer til din alder.

Du har mulighed for at vælge en anden investeringsprofil, hvis pensionsmidlerne ønskes placeret anderledes. Du kan underskrive med MitID på formularen ”Skift af investeringsprofil” nederst på siden.

Skift mellem CS Pensions investeringsprofiler kan finde sted med 15 dages varsel til den 1. i en måned.

Anmodning om ændring af investeringsprofil i den efterfølgende måned, skal være modtaget hos CS Pension senest d. 16. i måneden, enten i fysisk form på CS Pensions adresse inden lukketid eller i elektronisk form inden kl. 24:00.

Du vil modtage en mail med bekræftelse på dit ønske om ændring af investeringsprofil. I mailen står hvilken dato ændringen sker.

Du bliver som medlem indplaceret i den investeringsprofil ud fra denne life-cycle model:

Life-cycle (automatisk skift efter alder)

Hvis du er under 40 år

1. Investeringsprofil 100% aktier

Fra 40 år til og med 49 år

2. Investeringsprofil 75% aktier og 25% obligationer

Fra 50 år til og med 59 år

3. Investeringsprofil 50% aktier og 50% obligationer

Fyldt 60 år

4. Investeringsprofil 25% aktier og 75% obligationer

CS Pension vil automatisk ændre din investeringsprofil iht. ovennævnte livscyklus. Du kan altid sige nej tak til dette. Du vil modtage besked i din e-Boks, når tiden nærmer sig.

Det er uden omkostninger for dig at skifte mellem afdelingerne.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive opdateret på afkast for investeringsprofilerne hver måned. 

Du tilmelder dig her.

Formular til skift af investeringsprofil

Søg