Elektronisk generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes som en fuldstændig elektronisk og online generalforsamling. Det betyder, at du ikke kan møde op fysisk, men kan deltage via en generalforsamlingsportal.
Hvis der er afstemning(er), kan du stemme. Du kan også komme med skriftlige indlæg via generalforsamlingsportalen.
Generalforsamlingen afvikles via generalforsamlingsportalen. Det er vigtigt, at du er logget ind på portalen for at deltage. Her vil du kunne overvære generalforsamlingen via livestream, skrive indlæg til dagsordenspunkterne og afgive din stemme ved eventuelle afstemninger.
Når du tilmelder dig, vil der være mulighed for at give fuldmagt til et andet medlem, hvorefter du ikke selv kan deltage eller stemme.
Generalforsamlingen transmitteres via livestreaming (webcast) i generalforsamlingsportalen. Det er vigtigt, at du er logget ind på portalen for at kunne overvære og deltage i generalforsamlingen.
Der sendes et link til din e-mail ca. 14 dage samt ca. 2 timer før generalforsamlingen begynder.
Hvis et dagsordenspunkt kommer til afstemning, vil dette tydeligt fremgå af generalforsamlingsportalen. Du skal være logget på portalen for at afgive din stemme. Hvis du har afgivet fuldmagt forud for generalforsamlingen, vil du ikke have mulighed for at stemme på selve generalforsamlingen.
Efter præsentationen af hvert punkt på dagsordenen vil der som normalt være mulighed for at stille spørgsmål og komme med indlæg til forslagene. Dette skal foregå skriftligt via generalforsamlingsportalen. Stiller du spørgsmålet skriftligt, vil dit spørgsmål/indlæg blive læst op og efterfølgende besvaret mundtligt. Du skal være logget på portalen for at komme med spørgsmål og indlæg under generalforsamlingen.
Vi anbefaler, at du inden generalforsamlingens start sikrer dig, at den enhed (fx PC/Mac, mobil eller tablet/iPad), som du deltager i generalforsamlingen fra, opfylder nedenstående krav.
- Browser:
Generalforsamlingsportalen kan tilgås i såkaldte ’evergreen- browsere’ på både PC/Mac, mobil og tablet/iPad. ’Evergreen-browsere’ (Edge, Chrome, Firefox og Opera) er browsere, som automatisk opdaterer sig selv til nye versioner. Safari understøttes ligeledes, selvom det ikke er en evergreen-browser.
PC/Android: Generalforsamlingsportalen fungerer i browserne Edge, Chrome, Firefox og Opera.
Apple: Generalforsamlingsportalen fungerer i de 4 nyeste hovedversioner af Safari-browseren på Mac, iPhone og iPad (Safari version 13, 14,15 og 16). Hvis du har ældre Apple-udstyr, som muligvis ikke kan opdateres til en brugbar Safari-version, kan du installere en Chrome-browser og benytte denne.
- Internetforbindelse:
Kvaliteten af transmissionen afhænger af din leverandør. Du bør som minimum have en 5- 10 Mbit/s forbindelse for at få en god transmission.