Arbejdsmarkedspension
Arbejdsmarkeds-/Tillægspension oprettet før 1. april 2015 samt ordninger i Beredskabet
Du er ansat i Beredskabsstyrelsen
I Beredskabsstyrelsen udgør arbejdsmarkedspensionen 16,9 pct. af den pensionsgivende løn.
Den pensionsgivende løn er basislønnen, centralt aftalte funktionsbestemte tillæg og kvalifikationstillæg. Hertil kommer eventuelle lokalt aftalte tillæg og Redningsberedskabstillægget.
Indbetaling af pensionsbidragene sker til CS Pensionsfond.
Du er ansat inden d. 1. april 2015
Hvis du er ansat inden 1. april 2015, skal du være opmærksom på følgende i forhold til din pension:
- Der er en karensperiode på 18 måneder. Det betyder, at du skal have været ansat i 18 måneder, før du optjener arbejdsmarkedspension. Værnepligten medregnes i de 18 måneder.
- Hvis du er ansat til korttidstjeneste, udgør din arbejdsmarkedspension 10 pct. af basislønnen frem til du fylder 26 år. Herefter udgør arbejdsmarkedspensionen 15,7 pct. af basislønnen.
- Hvis er ansat til langtidstjeneste udgør arbejdsmarkedspensionen 15,7 pct. af basislønnen.
Uanset om du er ansat til kort- eller langtidstjeneste, udgør pensionsbidraget 15,7 pct. af de pensionsgivende tillæg. Bestemmelsen omkring karens gælder ikke for pensionsgivende tillæg; dvs. du vil altid modtage pension af de pensionsgivende tillæg.
Pensionsindbetalingen, jf. ovenstående, sker indtil du fratræder sin stilling i Forsvaret eller evt. overgår til tjenestemandsansættelse.
Ved første indbetaling modtager du ”Aftale om Arbejdsmarkeds-/Tillægspension” i din e-Boks.
Du er omfattet af en gruppelivsordning samt erhvervsudygtighedsforsikring og børnerente, så længe der indbetales pligtig arbejdsmarkedspensions. CS Pensionsfond trækker præmie for forsikringen fra pensionskontoen hver måned. Hvis du udelukkende modtager pensionsbidrag af tillæg, er du ikke omfattet af gruppelivsordning og erhvervsudygtighedsforsikring, og der trækkes dermed ikke præmie på pensionsordningen.
Arbejdsmarkeds-/Tillægspension oprettet efter 1. april 2015
Du får 16,9 pct. i pension af basisløn og tillæg til en arbejdsmarkedspension i CS Pensionsfond.
Pensionsbidraget på 16,9 pct. bliver fordelt med 5/6 til en arbejdsmarkedspension og 1/6 til aldersopsparing.
Ved pensionering vil minimum 80 pct. af arbejdsmarkedspensionens opsparede depotværdi udbetales som livrente (livsvarig pension). De resterende 20 pct. kan udbetales som en ratepension over minimum 10 år
Aldersopsparing (sumordning)
1/6 af pensionsbidraget indbetales som tidligere nævnt, til en aldersopsparing efter der er betalt skat af pensionsbidraget. En aldersopsparing er en ordning der kan udbetales på én gang. Ordningen kan komme til udbetaling fra det aftalte pensionstidspunkt eller deludbetales efter dit ønske i indtil 10 år efter første opnået mulighed for udbetaling. Udbetalingerne er skattefrie, men der betales pensionsafkastskat (p.t. 15,3 %) af afkastet. Alle indbetalinger fra Forsvaret går til din Arbejdsmarkeds-/tillægspension. Sidst på året, sørger CS pensionsfond for at overføre det overenskomstmæssige beløb til din Aldersopsparing.
Medlemmer der overgår fra tidligere organisationsaftale til ny organisationsaftale
Ansatte på andre vilkår (tidligere organisationsaftale) som overgår til de nye vilkår jf. den nye organisationsaftale, kan/vil få endnu en arbejdsmarkedspensions konto i CS Pensionsfond, idet allerede opsparede midler forbliver som en hvilende konto indtil pensionstidspunktet med samme regler og vilkår, som var gældende på aftaletidspunktet.
Dette gøres da allerede opsparede midler kan udbetales som en ratepension. Du kan altid, nu eller senere (også efter pensionstidspunktet er opnået), overføre denne ordning til en livrente, hvis du ønsker det.
Evt. overførsel af pensionsordning til andre institutter, kan efter reglerne kun ske samlet – aldersopsparing og arbejdsmarkedspensionsordning.
Tilbagekøb (udbetaling i utide) er ikke en mulighed for nogen af ordningerne.
Du kan også på www.pensionsinfo.dk (login med MitID), se dine pensions- og forsikringsdækninger, herunder saldoen på dine pensionskonti samt værdien af dine pensionskonti inklusiv endnu ikke tilskrevet afkast til udgangen af forrige måned.
Kontakt os
CS Pensionsfond
Telefon: 33 85 41 41
Email: post@cspension.dk
Telefontid
Man – tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14