Længe efter Ukrainekrigen har fundet sin vinder og taber vil Østersøen fortsætte som et højspændingsområde

Om så det russiske militær skulle lide et definitivt nederlag i Ukraine, vil Putins Rusland fortsat udgøre en trussel mod sine vestlige naboer i Østersøen og Baltikum, vurderer to eksperter.

Med Finlands og Sveriges indlemmelse i NATO bliver Østersøen fremover et NATO-hav, vurderer forsker og og ph.d. ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen. Foto: Forsvarsgalleriet.


Her i anden halvdel af maj lyder der forsigtige gisninger om, at Ukraine kan gå hen at vinde krigen mod de russiske invasionsstyrker. Det scenarie må siges at ligge milevidt fra den hurtige sejr på kun tre dage, som Putins regime havde stillet sig i udsigt ved invasionens start i februar – og som en lang række af iagttagere havde forventet.

I disse dage og uger mener nogle analytikere, at krigen går det den anden vej. Men selv hvis det russiske militær skulle gå hen og lide et sviende nederlag i Ukraine, vil Putins Rusland fortsat udgøre en utilregnelig og truende faktor for Nordens og Østersøens NATO-medlemmer. Af samme grund vil blusset under Østersøen og Baltikum blive kun blive varmere, også selvom krigen i Ukraine brænder ud.

Det fortæller ph.d. og seniorforsker Henrik Larsen:

– Du kan roligt regne med at Østersøen bliver et højspændingsområde, og Danmarks strategiske betydning vil stige igen på grund af vores stræder og bælter, hvor vi overvåger, hvilke russiske kapaciteter der måtte sejle igennem. I mine øjne lurer der dog ikke en eksistentiel trussel over Danmark i form af fx russiske atomvåben.

Henrik Larsen er forsker ved tænketanken Center for Security Studies i Zurich. Privatfoto

– Men min pointe er, at vi overhovedet ikke kan stole på Rusland, så længe Putin er præsident, og Sergei Lavrov er udenrigsminister. De løgne, der er blevet udtalt, inden og under invasionen er så slemme og så tykke, at jeg ikke kan se, hvordan selv lande som Tyskland eller Italien kan stole på noget som helst, Kreml skulle sige.


Rusland har ledt NATO på rette køl
Fra sit kontor i tænketanken Center for Security Studies i Zurich forsker Henrik Larsen blandt andet i transatlantisk sikkerhed og NATO. Inden da var han udsendt af det danske udenrigsministerium til Kyjiv i en årrække i kølvandet på Ruslands annektering af Krimhalvøen i 2014:

– Fra min tid i Kyjiv kender jeg folk i Ukraine, både dem, der er rejst væk, og andre, der er blevet. Man vidste jo ikke om hovedstaden ville blive indtaget i løbet af få dage, så krigen, især de første uger, var meget intens at følge.

– Når det er sagt, så er jeg er godt nok overrasket over, hvor inkompetente russerne er, både strategisk og operationelt. Nu er jeg jo ikke militærmand, men det er vist kommet bag på alle.

Rusland har dog ikke kun fejlet i felten, men også strategisk, fordi de med invasionen af nabolandet har samlet NATO-medlemmerne under et fælles, håndgribeligt formål. Forsvarsalliancen er med andre vendt tilbage til sin kerneopgave, mener Henrik Larsen:

– Inden Ruslands invasion var NATO på vej i en retning, hvor temaerne hed noget i retning af demokratisk modstandsdygtighed, beskyttelse af politiske processer og så Kina. Den retning, mener jeg, er en fejl. NATO er en forsvars- og sikkerhedsalliance og skal have fokus på forsvar. Simpelthen. Rusland har ledt os på rette køl. Det er nu tydeligt, hvad NATO handler om.


Tysk forsvarsløft er det største skifte
På Forsvarsakademiet er ph.d., forsker og flittig brugt forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen ikke helt enig med sin kollega i Zurich:

– Inden invasionen var NATO’s prioriteter de samme som nu. Truslen fra Rusland blev jo erkendt efter annekteringen af Krim og angrebet på det østlige Ukraine. NATO vedtog, at medlemslandene skulle øge deres forsvarsudgifter til to procent af BNP frem til 2024, ligesom man iværksatte enhanced Forward Presence for at berolige de baltiske lande og Polen og afskrække et russisk angreb på NATO-landene. Kollektiv afskrækkelse og konventionelt forsvar var tilbage på NATOs dagsorden.

– Skiftet blev ikke taget lige alvorligt af alle lande. NATO-landene i syd så med større bekymring på ustabiliteten i Mellemøsten og Nordafrika i kølvandet på det arabiske forår i 2011. I Danmark blev Rusland heller ikke anset for en militær trussel, hvorfor man fortsatte nedskæringerne på forsvarsbudgettet frem til 2018, til trods for at man havde lovet at arbejde imod de to procent.


Danske politikere har ikke ændret opfattelse
I Peter Viggo Jakobsens øjne har Ruslands invasion den 24. februar medført én afgørende forandring for hovedparten af de vestlige allierede i NATO:

– Det, som Ukraine har ændret, er, at nogle NATO-lande med Tyskland i spidsen har ændret opfattelse af den russiske trussel. Det har fået tyskerne til at afsætte 750 milliarder kr. til våben her og nu og øge forsvarsbudgettet til to procent. Det politiske niveau i Danmark ser ikke ud til at have ændret opfattelse – hvis de var mere bekymrede, ville politikerne ikke have ventet til 2033 med at øge det danske forsvarsbudget til to procent af BNP.

Peter Viggo Jakobsen ser ikke et nybrud i Finlands og Sveriges indtræden i NATO. Foto: Forsvarsakademiet

Østersøen bliver et NATO’s hav
Hvad så med Finland og Sveriges forventede indtræden i NATO. Er dette ikke et paradigmeskifte for sikkerhedspolitikken i Østersøen og Baltikum, som flere danske medier skriver?

Peter Viggo Jakobsen trækker på skulderen:

– Men man kan spørge, hvor meget situationen egentlig er ændret? Finland og Sverige har været de facto-medlemmer af NATO i mange år. De har samarbejdet med NATO siden 1990’erne. De har indført NATO standarder, trænet med NATO-lande, udsendt soldater på NATO-missioner på Balkan og i Afghanistan, og de to lande har siden 2014 intensiveret deres militære samarbejde med de andre NATO-lande i Østersøen samt USA.

Peter Viggo Jakobsen fortsætter:

– Finland og Sveriges indtræden i NATO betyder, at Østersøen bliver et NATO-hav, hvor Rusland står helt alene. I en krigssituation bliver det så godt som umuligt for russerne at sejle skibe fra St. Petersborg ud i Østersøen. Hvordan de vil håndtere det militært vil tiden vise, men det er svært at se russerne komme med et militært svar på den korte bane.

Peter Viggo Jakobsen peger derudover på, at både Finland og Sverige siden 2014 har købt amerikanske våben for flere milliarder kr. og på den måde ”cementeret et stadig tættere samarbejde med USA”:

– Rent praktisk bliver det meget lettere at samarbejde nu, hvor landene indtræder fuldt i alliancen, men russerne har for længe siden erkendt, at Finland og Sverige ville kæmpe sammen med NATO-landene i en eventuel væbnet konflikt. Det må også have indgået i de russiske krigsplaner. Så den måde er det finske og svenske medlemskab mere end politisk konsolidering af en allerede eksisterende situation end et nybrud.


Danske legoklodser i Østersøen
Det fører os til, hvad udviklingerne i Østersøen og Baltikum kan betyde for Danmarks rolle og dansk forsvars opgaver i fremtiden. Peter Viggo Jakobsen ser gode muligheder:

– Danmarks militære opgaver er de samme som hidtil, men det er klart, at vi nu bedre kan indtænke Finland og Sverige i den fælles opgaveløsning i Østersøen. Så mange NATO-lande i Østersøregionen gør det muligt at tænke i arbejdsdeling.

Han tilføjer:

– Danmark skal ikke kun tænke i nationale baner i Østersøen, men tænke over, hvordan det danske forsvar kan designes som en legoklods, der kan sættes oven på de andre NATO-legoklodser i området, så man øger effektiviteten af den samlede opgaveløsning uden at skabe for stor duplikation.

Andre nyheder