24. februar 2022 var dagen, der forandrede verden og vækkede nationer. En tsunami af begivenheder, frygt men også sammenhold har præget Europa siden

To år er det siden nu, at russiske styrker overskred de Ukrainske grænser i ’en særlig operation’, der herhjemme hurtigt er blevet kendt som en blodig krig.

En krig, der gav chokbølger over Europa og hele den vestlige verden. Men hvad der -formentlig- var tænkt som en hurtigt overstået mission, har altså nu foreløbig varet to år og kostet mange, mange milliarder kroner og enorme mennesketab på begge sider. Byer er skudt og bombet, og bygninger lagt i ruiner.

To ukrainske ord, ’Slava Ukraini’ (Leve Ukraine) blev pludselig kendt og sagt af mange danskere, og mange tog imod de første mange flygtninge fra det store land mod Øst.

Danmark var meget hurtigt parate med støtte, og det samme var EU. I dag hører Danmark til de lande, der har ydet de største bidrag -set i forhold til vores størrelse.

Indtil nu har Danmark ydet økonomisk støtte på knap 32 milliarder kroner til Ukraine og doneret en masse forskelligt militært ’isenkram’, der strækker sig fra F-16 kampfly (der dog endnu ikke er sat ind i Ukraine), til langtrækkende kystforsvarsmissilsystemer, kampvogne og artilleri, og torsdag varslede vores statsminister og forsvarsminister endnu mere støtte -og en tiårig aftale om hjælp.

En aftale Mette Frederiksen selv var med til at underskrive sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i Ukraine i går fredag.

Mest mærkbart i det danske Forsvar har det nok været, at danske soldater er med til at træne og uddanne ukrainske soldater. Bl.a. i England. Det sker i den britisk ledede Operation INTERFLEX, hvor ukrainske soldater uddannes i grundlæggende militære færdigheder. Andre træningsaktiviteter består af minerydnings- og befalingsmandsuddannelse samt uddannelse på doneret materiel som for eksempel Leopard 1 kampvogne og CAESAR artillerisystemer. Derudover har Danmark igangsat træning af ukrainske piloter og støttepersonel på F-16 kampfly.

En del af de mange donationer er blevet offentliggjort, men der er også nogle, det er nødvendigt at holde mere lav profil omkring af klare sikkerhedsgrunde.

Derfor er det heller ikke oplyst, hvor de danske soldater træner Ukrainere (ud over at England er nævnt, og piloterne i Skrydstrup). Mange forskellige nationer samarbejder i forskellige koalitioner om støtten til Ukraine både militært og humanitært.

NATO har for at sende et klart signal til Rusland og for at sikre alliancens østlige flanke, opgraderet antal af soldater i Baltikum, og EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik er styrket ved at fremme produktion af våben og ammunition til Ukraine. Og Finland meldte sig ind i alliancen, mens Sverige stadig venter, men står på dørtrinet.

Beredskabsstyrelsen er også engageret i støtten til Ukraine. Her var man bl.a. meget tidligt i gang med at donere et mobilt felthospital til Ukraine og lejrfaciliteter til Moldova. Desuden har man også faciliteret logistik.

Der, hvor krigen nok har gjort størst ændring -udelukkende set med danske forsvarsbriller, er på forsvarsbudgettet.

I kølvandet på krigen gik det for alvor op for politikerne, hvor trængt vores eget forsvar er, og at års svigt og økonomiske nedskæringer har haft en konsekvens. Derfor har politikerne indgået en ’historisk forligsaftale’ om mange, mange milliarder kroner til det danske forsvar. Nogle vil måske tilføje; bedre sent end aldrig. Kun trist at det skulle ske på så dyster en baggrund.